Andreas Færch

Andreas Færch

Ejer og indehaver af faerchfysio.dk
Fysioterapeut Odense

Spørgsmål? Kontakt her

RICEM - behandling af akutte skader

Når der opstår en akut skade, så er det godt at vide, hvordan man skal håndtere den. Måske har du stået i den situation før, at du skulle håndtere din kammerats eller venindes forstuvet ankel og har du så efterfølgende tænkt – håndterede jeg det rigtigt? Her får du en guideline for, hvordan du bør forholde dig, når skaden sker.

Hvad betyder RICEM?
RICEM er en forkortelse af flere ’keywords’ der indgår i den akutte skadesbehandling. Bogstaverne optræder i kronologisk rækkefølge. Dvs. at du starter ud med R -> I -> C -> E -> M. Jeg vil herunder beskrive de enkelte ords betydning og brugen heraf.

R – REST
Lige i dét skaden sker, er det vigtigt at den tilskadekomnes legemsdel holds i ro og at den igangværende aktivitet stoppes.

I – ICE
Efterfølgende handler det om at smertelindre og begrænse hævelse i området. Isen har både en smertelindrende effekt og hævelses-mindskende effekt.
Hævelse: Det er dog vigtigt at sige, at hævelse er en naturlig del af en akut skade. Hævelsen beskytter det tilskadekomne led og er faktisk det første tegn på, at helingsprocessen sættes i gang. Hold isen på i 15-20 minutter. Du behøver ikke at gentage ’isningen’ yderligere.  

C- COMPRESSION
Kompression – mega vigtigt! Egentlig bør kompression ske før eller i forbindelse med at isen påføres. Benyt en kompressionssko, eller benyt en kompressionsforbinding.

E – ELEVATION
De første 24 timer efter at skaden er sket holdes foden højt. Det aflaster leddet og mindsker hævelsen.

M- MOBILISERING
Det her punkt mener jeg er det vigtigste og skal påbegyndes hurtigst muligt. Mobilisering betyder bevægelse. Bevægelse = stimulering af muskler. Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med at bevæge det tilskadekomne led, da men ellers hurtigt mister muskelkraft. Bevægelse er også med til at fjerne hævelse, mobilisere leddet + ledkapsel, der ofter bliver meget stram, hvis ikke leddet bruges i mange dage.

Og hvad så nu…?
Du kan gradvist begynde at øge belastningen, evt. benytte dig af en træningselastik. Har du behov for at rådføre dig med en fysioterapeut i dit genoptræningsforløb? Så tag endelig kontakt. Du kan også booke en tid direkte.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig!

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål, du evt. måtte have inden du booker. Udfyld kontaktformularen til højre, og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig. 

Har du spørgsmål inden booking?